Fugle, der lever i fangenskab hos mennesker, er ofte udfordret ved at deres levestil er meget anderledes end hvad deres naturlige levestil ville være. Tæmning og håndtering kræver tid og tålmodighed, og nogle dyr er længere tid om at opbygge tillid til mennesker. Fugle er både intelligente og følsomme. Man bør derfor være ekstra omhyggelig for at skabe gode levebetingelser for fuglen. Det er vigtigt, at man sætter sig ind i netop den fugleart man har anskaffet sig, og forsøger at leve op til de behov den har. Nogle arter er meget intelligente (eks. Grå Jago, Ara, Amazone Papegøje og Kakadue) og vil derfor have brug for udfordringer og aktiviteter.
Fysisk er fugle konstrueret til at bevægelse i luften ved brug af vingerne, (der er naturligvis undtagelser, som primært opholder sig på jorden) og nogle kan ligefremt flyve mange kilometer i én strækning. Rekordindehaveren er den lille kobbersneppe med 11.000 km over 8 dage uden pauser, vand eller mad (1375 km pr. dag). Albatrossen hører med til langdistanceflyverne, hvor de på bare 13 dage kan tilbagelægge 12.350 km (950 km pr dag). Men nu er det jo heldigvis ikke disse maratonflyvere, som holdes i fangeskab som kæledyr. Det bliver til gengæld papegøjer i mange forskellige afskygninger, heriblandt Araen som måske ikke kan præstere helt så imponerede tal, som de tidligere nævnte, med alligevel kan tilbagelægge 80-160 km på en dag med 20-30 stop undervejs. At stække en fugls vinger så den ikke længere kan flyve, eller holde den i et lille bur, hvor den ikke kan sprede vingerne eller lette og flyve er derfor imod noget af det mest grundlæggende af fuglens natur.
Ofte er fugle fra naturens side umådeligt sociale. Nogle lever i store flokke og andre finder sig en partner for livet. Det kan derfor være meget uhensigtsmæssigt for en fugl at sidde alene i et lille bur i mange timer, mens dens menneske er på arbejde.
Fugle er også meget sensitive dyr og man bør derfor altid behandle dem meget varsomt for ikke at forskrække eller skræmme dem.
Hvad kan Bach’s blomsterremedier så hjælpe fuglene med?
- Chok og traume sfa. ulykker, uheld eller overgreb (også selvom det kun er fuglens opfattelse af hændelsen)
- Angst for kendte ting
- Uro, nervøsitet og ængstelighed
- Ensomhed
- Omstilling til nye omgivelser, mennesker eller andre dyr
- Stress og stereotyp adfærd
Dette er bare et udpluk af problemstillinger, hvor Bach remedierne kan støtte og hjælpe fugle. Prøv eventuelt at kigge på oversigten med de 38 remedier, som måske kan hjælpe, hvis du står med en anden problemstilling. Det er væsentligt at pointere, at fuglens uhensigtsmæssige adfærd kan skyldes sygdom eller smerte, hvorfor det altid er fornuftigt at få den undersøgt af en fuglekyndig dyrlæge. Det kan typisk være aggression, øget irritabilitet, nedstemthed eller pludselige ændringer i adfærd. Men nogle sygdomstilstande udvikler sig langsomt, hvorfor symptomerne med tiden langsomt bliver mere synlige/mærkbare. Her vil en adfærdsændring ofte ske i takt med sygdommens udvikling, og der kan derfor gå et stykke tid før man egentligt bemærker ændringerne, eller synes det er et problem. I naturen er det ufordelagtigt at vise svaghed, når man er et byttedyr. Syge eller tilskadekomne fugle tiltrækker rovdyr, og det er derfor naturligt for de andre fugle at udstøde en syg eller tilskadekommen fugl for at beskytte sig selv. Ofte vil fugle derfor ikke vise smerte eller lidelse før de har det rigtig skidt.
Nymfepanik
Nymfeparakitter lider tilsyneladende mere af natteskræk end de fleste andre fuglearter, såkaldt nymfepanik. Dette menes at være en følge af nymfeparakittens instinkter tilpasset livet i naturen, hvor den finder mad på skovbunden og har brug for hurtigt at kunne komme væk. I skoven er der som regel aldrig helt stille ved nattetide, med mindre en fare nærmer sig. Når nymfeparakitten hjemme i menneskets hus derfor oplever denne dybe stilhed om natten, der pludselig afbrydes af en lyd, er dens reaktioner derfor naturligt kodet til at gå i panik- og flugttilstand. At være indespærret i et bur, kan forværre denne panikangst, da fuglen ikke har mulighed for at flygte væk og i mørket brager ind i tremmerne. Heldigvis kan nymfeparakitten godt tilvænnes livet i huset, og lære at stilhed i mørket ikke nødvendigvis betyder overhængende fare.
Det kan være en god idé ikke at tildække buret helt, eller sørge for dæmpet belysning (efterligner naturens månelys). Bach remedierne kan hjælpe nymfeparakitten med at vænne sig til nye omgivelser. Give en større ro og tryghedsfølelse, så der skal lidt mere til for at forskrække den. Dulme tendensen til panikangst i det hele taget, og lindre de chok og traumer den måtte få i denne forbindelse. Rescue Remedie er på egen hånd et fantastisk remedie til behandling af akutte chok og traumer. Er fuglen i chok kan der med fordel dryppes et par dråber rescue remedy i næbet. Håndtering bør dog være absolut minimal! –
Flere cases fortæller om fugle der er kommet til sig selv efter 1-2 dråber Rescue Remedy direkte i næbet. Grundet indholdet af alkohol anbefales det dog altid at fortynde remediet i en behandlingsflaske eller at give 4 dråber i drikkevandet.
