Børn kan have stor glæde af remedierne, selvom man kan fristes til mene at deres problemer ikke er så store. Men man må huske på at alle oplever verden med egne øjne! Et barns frygt og sorger kan fylde rigtig meget i dets hverdag, og være meget hæmmende for at møde livet med den glæde, nysgerrighed og entusiasme vi vil forvente fra et barn.
Heldigvis kan Bach’s remedier også bruges til børn
Eks.
- Mimulus/Abeblomst til generthed og angst for kendte ting/fobier
- Walnut/Valnød til de forandringer der sker, når man skal skifte mellem institutioner, skolestart, forældre der skilles, nye søskende kommer til osv.
- Honeysuckle/Kaprifole – til hjemve, savn efter dem derhjemme eller nogen de har mistet
- Lærk- mangel på selvtillid
- Gentian til dem der hurtigt giver op
- Klematis til drømmeren der mangler jordforbindelse
Du kan læse mere på egen hånd om Bach blomsterremedier til børn i bogen “Bach dit barn op” af Susanne Løfgren
Det kan være værd at overveje også at tage remedierne samtidig med man giver det til sit barn. Dette skyldes at børn er meget påvirkelige og reagerer på vores måde at håndtere situationerne på. Det kan være at man kommer til at reagere uhensigtsmæssigt i situationen, hvilket kan påvirke barnets måde at agere på.
Sengevædning
Normalt arbejder man ikke med fysiske symptomer inden for Bach remedierne, men nogle gange kan virkningen ved en ubalance ses i fysisk handling. Der er mange der har haft god erfaring med sengevædningen og remediet klematis. Hvorfor netop dette remedie? teorien er at barnet sover så dybt, og er så langt væk mentalt at det ikke mærker sin krop. Barnet mærker altså ikke signalerne om at det er tissetid, og vågner ikke for det er for sent. Mange børn vågner ikke engang selvom uheldet er sket og sover videre helt til morgenstunden. Klematis kan hjælpe barnet med ikke at “flyve” så lang væk, mærke sig selv og kroppens signaler, så de vågner når blæren er fyldt.
Nightterror, Natteskræk, Natteangst
Fænomenen der kendes under nightterror, natteskræk eller natteangst er en søvnforstyrrelse, hvor barnet vågner og skriger eller græder. Men barnet er ikke vågen og registrerer ikke forældrenes tilstedeværelse og velmenene ord og trøst. Du kan læse mere om dette fænomen på netsundhedsplejersken.dk
Bach remedierne Klematis og søløje er hjælperne til dette fænomen. Klematis giver den jordforbindel og kropskontakt, der mangler når barnet ikke vågner rigtigt op. Virker også ved søvngængeri. Soløje virker på panik og rædsel. Det passer derfor til børn der lider af mareridt og er uundværligt ved natteskræk.