Så nærmer julen sig og med den kommer nytåret. Sådan er det hvert år, og alligevel tager julen som oftest fokus fra nytåret som følger lige i hælene.
I år har det dog alligevel været anderledes fordi Corona, mink, mundbind, restriktioner og nedlukninger har taget så meget fokus at det er lige før at selveste julen har fået en 2. plads, men alligevel nærmer den sig, og mon ikke nytåret også finder vej igennem til os bag visirer, mundbind og lukkede døre, med dertilhørende nytårskrudt, kanonslag og store brag.
For mange dyr er dette et tilbagevendende skrækscenarie, hvor der optil den store aften jævnligt forekommer chokerende hyl og brag, som kulminerer nytårsaften i et inferno ved midnat.
Der findes en hel del produkter på markedet til at hjælpe vores kære dyr igennem disse skræmmende dage. En del af dem virker mest optimalt hvis de igangsættes i ugerne op til den store aften. Men selvom man er sent ude er det ikke håbløst og det er ikke altid nødvendigt at bedøve dyrene med stærk medicin.
BACH RESCUE REMEDY har i mange år været brugt til både mennesker og dyr der står overfor ubehagelige og skræmmende situationer- og med rigtig god virkning for mange. Også i dagene efter en skræmmende oplevelse hvor dyret har fået en forskrækkelse og har været meget bange, hjælper Bach Rescue med at finde roen igen. – virker ikke sløvende!
Nu er der kommet en udgave specielt til vores kæledyr, som er uden alkohol – BACH RESCUE PET ! – virker ikke sløvende, kan bruges til alle dyr: hund, kat heste, kaniner osv.
KALM er et kosttilskud, baseret på tilførslen af essentielle aminosyrer som i kroppen laves om til blandt andet serotonin og dopamin- stoffer der er kendte for at påvirke humøret og lykkefølelsen – de aminosyrer kan også findes i fødevarer, men som kosttilskud får man sikret en høj stabil dosis. KALM virker bedst hvis det gives i en periode op til situationen, men kan også gives på selve dagen til fuld dosis. – virker ikke sløvende. Virker både til hund og kat.
ADAPTIL er feromoner (duftstoffer) som er kunstigt fremstillet til at efterligne de feromoner som tæven udskiller omkring dievortene til at berolige deres hvalpe. ADAPTILfås både som diffuser, der sender feromonerne ud i rummet. Som halsbånd hvor hunden bærer feromoner med sig rundt eller som spray der er særligt beregnet til transport. – virker ikke sløvende. Adaptil er til hunde, men til katte findes FELIWAY som er feromoner fremstillet til katte.
THUNDERSHIRT er en trøje lavet i elastisk stof som giver et blidt tryk omkring hunden. Et langvarigt kram uden at hunden føler sig fanget. Den positive virkning af et kram og det blide faste tryk bruges i flere terapiformer som blandt andet bruges til børn i form af kugle/kædedyner. Mange hunde bliver beroliget og føler sig mere trygge når de bærer en THUNDERSHIRT. – Fås i flere størrelser og virker ikke sløvende. – virker både til hunde og katte.
Æteriske olier er både en ny og en gammel spiller på banen. De har været kendte siden det antikke Grækenland, men har i moderne tid været glemt lidt, men er stadig dukket op i diverse produkter. Især lavendeloliens beroligende virkning er kendt og udbredt. De seneste par år har de rene olier dog vundet popularitet igen, og brugen af æteriske olier til vores kæledyr er blevet mere almindeligt. Mange der bruger æteriske olier til deres hunde oplever at hundene bliver mere trygge og mindre angste også i forbindelse med fyrværkeri.
Ønsker du en blanding mod nytårsangst eller mod generel utryghed vil jeg gerne hjælpe dig med dette.
Flere af produkterne kan kombineres for at opnå større dækning. At kombinere forskellige produkter er kendt fra almindelige traditionelle behandlingsformer eks, hvis vi har forstuvet foden er det almindeligt både at behandle med ispose, lokalbedøvelse salve/gel, smertestillende og anti-inflammatorisk medicin i form af piller, samt bandage, hvile og op med foden. – her stiller vi ikke spørgsmål til hvilken én behandling vi skal bruge eller hvilken én der mon var den der virkede mest, men samlet ved vi at de giver den bredeste dækning.
Vælg derfor den behandling du føler der er bedst for dig og dit dyr, men husk at du ikke kun behøver at vælge én! – overvej også hvilke tiltag du vil gøre til næste år. Er dyret angst i år vil det med stor sandsynlighed også være det til næste nytår. Træning og de længerevarende behandlingsformer har den største virkning på længere sigt.
Er du interesseret i nogle af produkterne eller vil du gerne have en snak om hvad du kan gøre, så er du velkommen til at skrive eller ringe til mig.
Rigtig godt nytår !!
Hilsen Emmilla
emmilla@tibirkedyr.dk
tlf.: 26 18 74 00
Mit fokus er på sundhed, velvære og harmoni for dit dyr.
Det er mit synspunkt at vestlig- og alternativ medicin ikke er et spørgsmål om enten eller, men nærmere et spørgsmål om at vælge den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt, til den specifikke problemstilling. Og ofte vil de fungere rigtig godt sammen. Det kan derfor være relevant at få undersøgt sit dyr hos sin egen konventionelle dyrlæge, for at få dyret gennemgået og fundet frem til diagnoser/problemstillinger, hvorefter man kan overveje hvilken behandlingsform der vil være den bedste i det specifikke situation.
Alternativ medicin kaldes også for komplementær medicin, fordi disse behandlingsformer ofte kan fungere som en del af den konventionelle behandling, og det giver en langt større ”værktøjskasse” at arbejde med. Basis i alternativ behandling er en holistisk tilgang til patienten. Det vil sige at man ikke bare ser på de enkelte symptomer, men ser på hele patienten, og nogle gange må man derfor også behandle et andet sted end der hvor man lige ser problemet. Det er for ikke bare at fjerne symptomet, men komme årsagen til symptomerne til livs.
Samtidig skal man være opmærksom på at nogle lidelser kræver en hurtig indsats for ikke at have en skadelig påvirkning af kroppen. Der er derfor situationer, hvor alternativ medicin kan være direkte skadende eller decideret farligt, fordi de vil være for længe om at virke, og der i mellemtiden kan være sket betydelig skade eller endda være dødeligt..